1. Bestilling og betaling

Xocc.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på xocc.dk skal du være fyldt 18. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Alle priser på xocc.dk er inklusiv moms, men uden fragt og levering.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Kurv” og ”fortsæt til kassen”, hvorefter du bliver bedt om at indtaste faktureringsoplysningerne, herunder navn og adresse og betalingsform.

Beløbet for varerne trækkes først på din konto, når varerne afsendes. I forbindelse med delleveringer trækkes kun et beløb, svarende til den faktiske levering.

  1. Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse.

  1. Levering

Leveringstiden er normalt 1-2 hverdage for varer bestilt på xocc.dk, som er på lager på bestillingstidspunktet. Du vil modtage en mail, når varen er afsendt.

Såfremt din ordre indeholder en vare, som ikke er på lager, vil du straks efter modtagelsen af ordren modtage en mail med oplysninger om den forventede leveringstid.

Der er også mulighed for at afhente ordren i butikkens åbningstid på adressen:

Xtraordinaer ApS
Blumersgade 10
DK-8700 Horsens

  1. 14 dages fortrydelsesret og 180 dages begrænset returret

Når du handler hos xocc.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på. I modsat fald bortfalder fortrydelsesretten.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen.

Ud over de 14 dages fortrydelsesret gælder der på xocc.dk en begrænset 180 dages returret.

Ligesom fortrydelsesretten løber returretten fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Gavekort og varer med udløbsdato er undtaget returretten.

  1. Returnering

Ved benyttelse af fortrydelses- eller returretten skal varerne tilbageleveres til:

Xtraordinaer ApS
Blumersgade 10
DK-8700 Horsens
Danmark

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen.

VIGTIGT:
 Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, at du har givet besked om ønsket om at benytte fortrydelses- eller returretten. Varerne skal dog sendes retur senest 14 dage efter beskeden er givet.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Dokumentation for dit køb samt returformular

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.

Tilbagebetaling
Uanset om du har benyttet dig af fortrydelses- eller returretten, tjekker vi varen, når den er modtaget retur.
Ved benyttelse af fortrydelsesretten får du i udgangspunktet dit fulde købsbeløb tilbagebetalt. Du kan dog miste dit købsbeløb, helt eller delvist, hvis

  • du reelt har taget varen i brug
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
  • du ikke har fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af varetype mm.

Ved benyttelse af den begrænsede returret tilbagebetales et skønsmæssig fastsat beløb baseret på varens stand ved returneringen. Med i vurderingen heraf tages, hvorvidt varen returneres i original emballage og om emballagen er beskadiget.

Xtraordninaer ApS forbeholder sig at afvise returneringen, hvis varens stand er væsentligt forringet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

 

  1. Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Som forbruger betyder det, at dit køb er omfattet af den almindelige reklamationsfrist på 2 år fra varens levering. Du kan indenfor fristen få en mangelfuld vare repareret eller ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen afhængigt af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Varen skal sendes til:
Xtraordinaer ApS
Blumersgade 10
DK-8700 Horsens
Danmark

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Rettidig reklamation

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid”, dvs. hurtigst muligt efter du har opdaget manglen ved varen.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info@xtraordinaer.dk eller telefonisk på 70707621.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger forbundet med at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb for undersøgelse af varen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for afsendelsen. Du har selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger, samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Jess Robert på jr@xocc.dk . Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online-klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

  1. Persondata

For at kunne handle på xocc.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt. Oplysninger bliver gemt i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Xtraordinaer ApS via info@xtraordinaer.dk.

  1. Cookies

Ved at benytte xocc.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. 

  1. Lovvalg og værneting

Køb af varer på xocc.dk og tvister afledt heraf er underlagt dansk ret med Retten i Horsens som værneting.